Dansk | English | Deutsch

Vi værner om miljøet

Der er ingen tvivl om, at hele verden står over for nogle alvorlige miljø­mæssige udfordringer, som kræver stor opmærksomhed. Især udled­ningen af CO2 kan medføre enorme konsekvenser for planeten og befolkningen, hvis udviklingen ikke vender. Vi vil gerne være med til at vende udviklingen. Derfor arbejder vi på at udvikle endnu flere miljø­venlige produkter, som f.eks. kan genbruges eller er nedbrydelige, så forbrugerne har flere produkter at vælge imellem. Derudover arbejder vi på at forbedre produktionen af vores produkter for at gøre den så miljøvenlig som mulig.

Produktudvikling

Vi vil gerne beskytte miljøet, og derfor fokuserer vi på at udvikle miljø­venlige produkter, hvor det er muligt og hvor markedet og kunderne ønsker det. Vores vigtigste produktmateriale er bambus, men vi er leveringsdygtige indenfor forskellige materialer og varetyper.

Bambus

Grunden til vi har valgt at fokusere på produkter af bambus er, at bambus er et meget miljøvenligt materiale. For det første er bambusplanten én af de hurtigst voksende planter i verden. For det andet absorberer bambus­planter en masse CO2 og producerer 35% mere ilt end træer. For det tredje er bambusplanten utrolig hårdfør og kræver derfor ingen insekt­dræbende midler under dyrkningen. Bambusprodukter er altså gode for miljøet.*

Vores bambusprodukter er fremstillet af bambusfibre, der er dyrket økologisk uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Materialet er derfor fuldstændigt biologisk nedbrydeligt. Alt bambusmateriale der bliver brugt i vores produkter er godkendt af Øko-Tex og OCIA, som garanterer at materialet ikke indeholder miljø- eller sundhedsskadelige stoffer.

Troværdig test

Derudover vælger vi altid at teste vores produkter op imod de aner­kendte standarder på markedet, f.eks. Astma-Allergi Forbundets deklaration, Svanemærket etc. for at garantere forbrugerne at vores produkter er sikre i forhold til sundhed, miljø og kvalitet. Astma-Allergi Forbundets deklaration sikrer at risikoen for at udvikle allergi ved at bruge det deklarerede produkt er minimal. Svanemærket sikrer, at vores produkter er blandt de mest miljøvenlige i deres kategori, at der er taget hensyn til brugerens sundhed og at produkterne er af god kvalitet.

* Kilde: www.inbar.int International Network for Bamboo and Rattan. (International organisation, der dedikerer sig til at forbedre de sociale, økonomiske og miljømæssige fordele ved bambus og rattan)

Produktion

Et vigtigt område, hvor vi kan gøre en forskel i forhold til miljøet, er i produktionen af vores produkter.

For at kunne skubbe produktionen i en mere miljøvenlig retning, er det altafgørende, at vores leverandører er professionelle og har den rette mentalitet. Vi arbejder meget med virksomhedscertificeringer for at give os selv og omverden en ekstra tryghed for, at tingene er i orden på fabrikkerne. Derfor er de fleste af vores leverandører ISO 9001­certificerede. ISO 9001 er en virksomhedsgodkendelse, som virksom­heder kun kan opnå, hvis de har et velfungerende ledelsessystem, og fokuserer på kvalitet, kundetilfredshed og løbende forbedring af deres arbejdspræstationer.

Specifikt i forhold til miljøet, arbejder vi med en virksomhedsgodkend­else, der hedder ISO 14001. For at opnå et ISO14001-certifikat skal virksomheden minimere den negative effekt, som dens aktiviteter har på miljøet, samt løbende forbedre sin miljøindsats. I øjeblikket er en tredjedel af vores leverandører ISO 14001-certificerede, men vi arbejder hårdt på at alle vores leverandører skal ISO 14001-certificeres indenfor den nærmeste fremtid.